Skriv til Google – 4
Skriv så søgemaskinerne finder din hjemmeside
Af Michael Bobjerg, www.bobjerg.com
Dette er en kortfattet gennemgang af, hvordan du kan skrive teksten på din hjemmeside, så den er optimeret til søgemaskiner som f.eks. Google. Vores case-historie er en side, som skal handle om farerne ved mobiltelefoni.
Indhold:
1. Hvad er vigtigt?
2. Hvad handler siden om?
3. Hvad søger dine potentielle brugere efter?
4. Hvad skal jeg skrive hvor?4. Hvad skal jeg skrive hvor?
Når du har sammenholdt dine egne nøgleord med det, du mener, dine potentielle kunder vil søge efter, bør du stå tilbage med 1-2 hovedsøgeord og 5-6 sekundære søgeord.
Herunder er gennemgået, hvordan du bør placere disse søgeord i teksten på siden.
Sidens titel: Hovedsøgeordet skal indgå i sidens titel. F.eks. ”Kræftrisiko ved mobiltelefoner”
Sidens overskrift: Hovedsøgeordet skal indgå i overskriften. Overskriften bør kun være på 4-6 ord og bør også være en del af sidens titel. (Dette styres ofte af sidens cms, så overskriften genbruges i titlen). F.eks ”Kræftrisiko ved mobiltelefoner”.
Sidens indledning/resume: Efter din overskrift, bør du skrive en kort indledning eller et resume, som indeholder sidens hovedsøgeord og evt. også andre af søgeordene. F.eks. ”Det er farligt at tale i mobiltelefon. Ikke blot kan man blive fattig, men det kan også føre til dårligt helbred i form af ondt i armen og i øret, og omdiskuterede studier påpeger, at det er forbundet med en kræftrisiko.”
Sidens brødtekst: I sidens brødtekst må du ikke overdrive brugen af dine hovedsøgeord. Søgemaskinerne kan ikke lide, hvis du bare skriver ”mobiltelefoni, mobiltelefoni, mobiltelefoni, mobiltelefoni, mobiltelefoni, osv.” Skriv, som du ellers ville have skrevet, men husk at tage de vigtige ord med.
Sidens billedtitler: Når du tilføjer et billede til din artikel, så sørg for, at ”alternativ-teksten” (som bl.a. vises, når man holder musen hen over et billede) indeholder relevante søgeord.
Sidens links: Når du tilføjer et link på din side, så vælg at linket indeholder nogle beskrivende ord og ikke blot hedder ”klik her” eller ”læs mere”. F.eks. ”mere om kræftrisiko ved mobiltelefoner”.
Sidens nøgleord og beskrivelse: De fleste cms’er giver mulighed for, at du selv kan tilknytte nøgleord og en beskrivelse til din side. Husk at begrænse dig. Skriv kun 5-7 nøgleord og begræns beskrivelsen til max 250 tegn.
Få flere gode råd om at skrive til nettet på www.bobjerg.com